Høstet pil

Den pil jeg bruger, både til kurser og til det jeg producerer, er økologisk dyrket og jeg høster den selv.

Det er førsteårsskud og de høstes i december og januar, herefter sorteres de efter længder, bundtes og tørres et halvt års tid. Det er sådan set muligt at arbejde med pilen allerede når den er nyhøstet, men når den tørrer  vil det flettede produkt blive løst i strukturen. I stedet bløder man de tørrede pil op i vand  og får på den måde et langt mere holdbart resultat.

På den mark du kan se billeder af har jeg følgende sorter. Rød belgier, Rød amerikaner, Bleu, Carl Jensen, Lauerbær. Rosmarin, Fransk Fløde og det Kaspisk dugpil, som rådyrene levner til mig.

Save